Institutionens åbningstid

Mandag - tirsdag: kl. 06.45 - 17.00

Onsdag - torsdag: kl. 06.30 - 17.00

Fredag:                 kl. 06.30 - 16:30 

Skriv dit barn op via pladsanvisningen

Når du skal skrive dit barn op til vuggestue eller børnehave, skal du gøre det via Pladsanvisningen

Takster og fripladsansøgning

Du kan læse om takster og ansøge om friplads på Pladsanvisningen.

Lukkedage

I Essedalen følger vi Glostrup Kommunes lukkedage. Her kan du finde listen over lukkedagene.

Morgenmad

Til morgenmad tilbyder vi havregrød, havregryn, brød, tørret frugt til havregrøden, ost, mælk og vand.

Morgenmaden slutter kl. 07.30.

Hvis jeres barn ikke er færdige med at spise klokken 7.30, kan jeres barn spise færdig på Smedjestuen, hvor der er voksne som kan hjælpe. 

Aula som forældreintra

Aula er kommunes kommunikationskanal i dagtilbud, folkeskoler og SFO'er. Aula er et digitalt værktøj, der gør det muligt for pædagoger og forældre at kommunikere digitalt med hinanden.

Det er Kombit, der er kommunernes it-fællesskab, der står bag Aula.

Aula skal bruges til at kommunikere om børnenes hverdag og skal skabe et godt og trygt rum for al kommunikation omkring barnet. Derfor har sikkerhed og brugervenlighed været i højsædet i forbindelse med udviklingen af Aula. Man har ønsket at skabe en enkel løsning, som er nem for medarbejderne at arbejde i, og hvor forældrene let kan følge med i børnenes hverdag."

Udover kommunikation om den pædagogiske hverdag, vil forældre også kunne registrere fremmøde, fravær, ferie, afgive tilladelser, stamkort og se fotos i Aula.

Ved første login vil der være en række tilladelser og samtykker, du skal tage stilling til, så Aula opsættes efter dine behov og ønsker. Det drejer sig fx om billeder af dine børn må vises på Aula. Du giver dit samtykke ved at markere ved Alle Ja eller Nej ud for det enkelte barn. Vær opmærksom på, at du kan give samtykke på forskellige niveauer.

 

Find flere vejledninger her 

 

Vejledninger forefindes via Aulainfo.dk

 

Tilladelser/Stamkort/Helbredsoplysninger

Tilladelser, stamkort og helbredsoplysninger fremkommer via Aula.  

Skofri institution

Vi er en skofri institution.

Børnene leger på gulvet, og vi vil gerne holde det så rent som muligt, så derfor beder vi jer om at tage skoene af, eller trække blå futter uden på jeres sko.

Der står blå futter ved indgangen.  

Hjertestarter

I Essedalen har vi en hjertestarter, som er opsat lige uden for hovedindgangen. Den er tilgængelig for alle.

Personalet har været på kursus i førstehjælp til børn og i at anvende en hjertestarter.

Vi opdater kurset hver andet år.

Vi anbefaler en privat ulykkesforsikring

Børnene er ikke dækket af en ulykkesforsikring, når de er i institutionen. Vi anbefaler derfor at I tegner en privat ulykkesforsikring.